I mandags startede vi op med liniefagsuge. Vi har på tekniklinien været delt op i 4 grupper og haft forskellige opgaver ugen igennem. Konceptet for ugen var at alle teknikerholdene indspillede et sammenspilshold i analogstudiet en dag, indspillede et andet sammenspilshold i digitalstudiet, lavede 2 mini live koncerter i salen (en lige før middagsmaden, og en igen om eftermiddagen), og slappede af den sidste dag.
Hele mandag var jeg i vores analogstudie, hvor jeg sammen med min makker Mads og "gæstelærer" Carsten (som jeg tror hedder Haller til efternavn, manden der indspiller og producere Outlandish. Er på billedet herunder) indspillede en sang med et af de sammenspilshold der skriver egne numre. Musikken var genremæssigt World-agtigt, men der var en massen andet indover. Rigtig fedt.

Tirsdag var vi i salen for at lave livelyd. Gæstelæren her var en gut der hedder Claus. Han har i mange år arbejdet for et af de store lydfirmaer der hedder Moto. Det var ret lærerigt at snakke og arbejde med en mand med mange år i livelyd verdenen. Så der fik vi lært nogle gode tricks. Middags koncerten var noget afslappet jazzet noget, og om eftermiddag var der rock'n'roll med Toto, Foo Fighters og Kings X. Begge ting var rigtig fede og lave på hver deres måde. Meget detaljeret og "lækker" lyd til jazzen, og da rocken kom på fik vi afprøvet hvad både højtalere og publikum kunne holde til. ;0) Vi fik rigtig god respons fra Claus, så igen en rigtig fed dag.Manden med pulten.
Mads og mig, der har arbejdet sammen den her uge. Her efter 2 veloverståede live koncerter.
Onsdag var vi i digital studiet sammen med en af vores daglige lydtekniklærere Søren. Her indspillede vi et rockhold som spillede et Kashmir nummer der hedder Leathercrane. Igen en rigtig fed dag med fingrene dybt begravet i endnu en mixerpult.
En meget koncentreret gennemlytning i mixfasen. :0)
I dag torsdag har vores lille tomands hold så haft "hviledag". Jeg har brugt dagen på at støve lidt rund i studierne og i salen´og givet en hånd med hvor der var brug for det.
Det har været en rigtig fed uge med en masse spændende ting. Det var rigtig dejligt at få lov til at arbejde koncentreret i studierne en hel dag i træk. Desværre er en dag til at indspille, overdubbe og mixe et nummer ALT ALT for lidt tid. Men så'n er vilkårene i den her uge, og det har mere handlet om at prøve hele processen af, end at lave et perfekt kunstværk. Set i det lys syntes jeg at alle de indspillede sange er blevet rigtig fornuftige. Så helt igennem en god og ret intens uge.
Jeg vil se om jeg ikke lige kan tage mig lidt sammen og få posten nogen indlæg lidt oftere her på bloggen. Så jeg regner med der bliver lidt hyppigere opdateringer fremover.
Det var alt for nu.
Hov nej!
Det skal da lige siges at Maria og mig i mandags havde været kærester i et halvt år. :0) Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til hende igen fredag d. 29.
2 kommentarer:
Dejligt at se, at du har det godt og er travlt optaget af det, du brænder for.
Og til lykke med de 6 mdr! Ja, Maria er over alle bjerge - og med lift op igen. Håber hun også har det godt, for vi hører ikke noget fra hende.
Det har godt nok bare være en super spændende uge.
Mange tak! Jeg snakkede lige kort med hende idag, det var rigtig dejligt. De har det fint dernede og har haft en god tur indtil nu.
Send en kommentar