fredag den 11. juli 2008

Turen går til Memphis

Tjek min nye blog på: http://larsiamerika.blogspot.com/
Med historier og billeder fra min ferie i USA.

lørdag den 21. juni 2008

Færdig med oprydning.


Tja... Man kan vel sige cirklen er sluttet. Det har været et rigtig fedt halv år. Tak til alle på DRH. See you out there. Hilsen Lars

Sidste morgensamling


Rigtig sørgeligt..

fredag den 20. juni 2008

Afslutningsfest


Forstander Søren Børsting holder afslutningstale. Meget rørende, og lidt underligt at sidder her for sidste gang.

fredag den 6. juni 2008

Prank!


Der er tradition for at man sidst på semesteret laver praktiske jokes med de andre huse. Vores hus har så lige fået en gang toiletpapir. Vi er godt igang med at brygge på noget til et af de andre huse. :-)

torsdag den 5. juni 2008

Nighttime session


Nighttime recording i digital studiet. En af pigerne har samlet 4 musikere som hun havde med til sin mgk prøve. Så der er Take me to the river for fuld udblæsning. :-)

fredag den 23. maj 2008

DRH On Tour

Så er jeg igen kommet laaaannngggt bagud med min blog. Jeg er åbenbart bare ikke god til at blogge. Men her er lidt updates.
For 2 uger siden var vi på tourne rundt i Danmark. Vi har været delt op på 4 forskellige tourneer der har rejst rundt forskellige steder i landet. 2 sammenspilshold af sted sammen med 2 eller 3 teknikere. Jeg var med på Sjællands tourneen sammen med Nightvibes og Trut'n'twang. Et jazz/pop hold og et funk hold.
Det hele startede Søndag d. 18. maj. Vi startede kl 6.30 med at køre til kbh for at hente biler. Siden vi skulle 25 mennesker afsted (20 musikere, 3 teknikere og 2 lærere), skulle vi afsted i 2 minibusser, skolen varebil med plads til 6 og en varebil med alukasse og lift. kl 10 startede vi produktionsøver. Dvs. vi skulle have vores indlejede lydanlæg sat op og prøvet af, og have de 2 bands sat op og spille et par numre igennem med hver af dem. Så vi kunne tjekke at alt virkede som det skulle. Tilsidst skulle alt pakkes i varebilen.

Mandag morgen med at køre til Holmstrup Efterskole. Ca 20 min kørsel fra højskolen. Allerede her var vi kommet rigtig på tour. Den ene minibus lød som om de ene baghjuls leje var gået og kassebilen var halvt flad på baghjulene. Men vi kom frem og fik sat op. Taget i betagtning af at det var første job gik det så'n set rigtig godt. Vores mixerpult drillede os lidt med monitor systemet til musikerne, men vi klarede os. Vi fik pakket bilerne og trillede videre til næste job på Sejergaardsskolen. Igen set i lyset af at det var første dag svingede begge bands super godt. Selvfølgelig havde vi alle svipsere rundt omkring og fejl hist og her, men alt i alt en rigtig godt tourne start. Vi overnattede i gymnastiksalen på Sejergaardsskolen.

Tirsdag havde vi kun et job om aftenen, så vi brugte noget af dagen til slappe af. Først kørte vi til Holbæk og gik lidt rundt i byen. En af de 2 andre teknikere havde om natten fået ondt i øret og var en tur ved lægen. Her fik han konstateret en infektion på den ene trommehinde og fik at vide at han skulle holde sig fra høje lydtryk i en uge. Så han måtte desværre tage hjem. Rimelig ærgeligt. Efter Holbæk kørte vi ud til et natur område hvor vi slappede af og spiste frokost.

Så gik turen til Ubberup Højskole. En højskole for folk der gerne vil tabe sig. Mixerpultens monitor del drillede igen, og Mads (den anden tekniker) og mig brugte en del tid på at fejlsøge anlægget. Det lykkedes os at finde fejlen, og ikke mindst finde en løsning. Vi overnattede på Ubberup til onsdag.
Onsdag skulle vi tideligt op, for første job var på Refnæs synscenter kl 10. Her skulle vi spille for syns handicappede børn i folkeskolealderen og børn med svære mentale handicaps. Det sjove var at vi alle ikke rigtig havde så mange forventninger til det job og til publikum. Men jeg tror faktiak det endte med at være det fedeste job på hele turen. Ikke spille mæssigt fra bandsene, og ikke lydmæssigt fra vores side. Men der var bare så meget umiddelbar glæde tilstede til den koncert. Mange af børnene danse rundt oppefor an scenen. Jeg lagde især mærke i en lille dreng med svært syns handicap der stod lidt for sig selv og drejede rundt alle 90min. Det var rigtig god oplevelse.


Ovenfor: Mads Dybt koncentreret bag pulten. Nedenfor: Glade børn. :0)


Efter Refnæes synscenter gik turen til spillestedet Klauzdal i Herlev. Det var fedt at spille på et rigtig spillested med scene, superfedt lydanlæg og et rum der er beregnet til at spille musik i. Gymnastiksale på efterskoler/skoler kan være ret svære at spille i pga dårlig akkustik, refelktion fra hårde flader og forstærkning af de dybe frekvenser. Så Klauzdal var et rigtig fedt job. Det der så var rigtig spændende her var om der kom nogen mennesker. Alle andre steder var folk "tvangs indlagt" til at høre koncerterne. Men der kom nok omkring 60stykker, så det var rigtig fedt.
Torsdag formiddag have vi også job fri. Om aftenen skulle vi spille på Krogerup Højskole ved Humlebæk. Lærene inviterede os på kunstmusseet Louisiana. Det var spændene nok, men de fleste af os var ret smadret så det var svært at bevare koncentrationen. Så vi var der ikke så længe. Kl 15 kunne vi komme til at sætte op på Krogerup, og så blev det ellers spændende. Vi koblede vores lydanlæg op, satte strøm til og så gik forstærkeren til monitorne og delefilteret til højtalerne. Så stod vi ellers der med håret i postkassen. Keybordmand fra funk bandet er uddannet ingeniør og hans far er elektrikker, så sammen med ham gik vi igang med at finde ud af hvad der var galt. Efter 45min kunne vi konstatere at der var en fejl i det kraftstik vi havde fået anvist af skolen. Så istedet for at sende 220V ud i vores grej, havde det hele får 380v. Vi kunne efter et par tests konstatere at delefilteret og monitor forstærkeren var brændt helt af. Så stod vi eller der med 3 timer til showtime uden lydanlæg. Vi ringede til udlejere og til venner og bekendte i branchen og fik skaffet et nyt i nordhavnen i kbh, og så var det ellers bare afsted efter det. 3 kvarter før vi skulle igang med koncerten var vi tilbage med nyt anlæg. Men det gik, og det var en rigtig god afslutning koncert for tourneen. En rigtig spændende og lærerig uge. Alle billederne fra vores tour kan ses her:http://elev.drh.dk/billeder/v/08F/tour/Sjaelland_out/
Fredag morgen kørte vi tilbage på højskolen og pakkede ud. Eller det vil sige at jeg smuttede så snart vi lanede på skolen igen. For jeg skulle nå en bus så jeg kunne komme hjem til mors 50års fødselsdag. Det var en rigtig god dag.
Resten af weekenden var jeg sammen med Maria, vi var til open air koncert lørdag og i forlystelsespark søndag. Det var en rigtig dejlig weekend.

Ugen efter havde vi after tourne uge. Her havde vi en hel dag i studiet med hver af de 2 bands vi havde med på tour. Derudover havde vi en hel dag i caféen til at lave koncert med begge bands. Meningen var at indspille koncerterne, så alle signaler blev splittet og sendt op til et af øvelokalerne. Her havde vi sat en mixer mere op så man kunne sidde i fred og optage koncerten, mens man kunne mixe live koncerten i caféen på pulten dernede. Så jeg mixede livekoncerten, men Mads sad i øvelokalet og mixede optagelsen. Det var fedt nok at prøve.

I den her uge og næste uge har vi afsluttende projekt uger. Dvs. tid til at færdigøre de projekt man har gang i og få bundet de sidste løse ender sammen. Jeg kommer til at bruge rigtig mange timer i studiet. I går var jeg i analog studiet fra 19 til 02.45. Lige nu er klokken 00.30 og jeg har siddet i studiet siden kl 11. Jeg har indspillet 3 forskellige projekter sammen med Mads. Så jeg har siddet og skrevet på bloggen i en times tid mens Mads har lavet grundbånd på dagens sidste projekt. Imorgen skal jeg mixe det fra igår, og så en lille tur på værkstedet og brygge lidt på en flightcase.

Jeg ved jeg har skrevet det før, men jeg vil lige se om ikke jeg kan spænde hjelmen her de sidste 3 uger og få skrevet nogen flere indlæg. :0)

onsdag den 21. maj 2008

En dejlig weekend!


For en 3 uger siden var Maria og mig på weekendtur til mine bedsteforældres sommerhus. Det var rigtig dejligt at kunne slappe af og bare være os 2 sammen. Jeg er glad for at gå på højskolen, men jeg glæder mig altså også bare til at komme hjem til hende fast igen. Tak for en go weekend min skat.

tirsdag den 6. maj 2008

Link til vores video projekt

Her er links til vores video projekt.
Det er delt op i 2 dele da det fyldte for meget. Det er desværre ikke fuld opløsning, og der er skåret nogen kanter af for at vi kunne få det op.
Men er der det:
1. Del: http://www.youtube.com/watch?v=0DvpNnRanCw
2. Del: http://www.youtube.com/watch?v=mdP00OEpIKE&feature=related

I sidste uge var der godt gang i analog studiet. Mandag havde jeg det andet af de 2 sammenspilshold jeg skal med på tour i studiet. Et 12 mand stort funk hold med 3 mands blæser sektion. Rigtig fedt. Hvis jeg selv skal sige det, gik det rigtig godt. Vi startede kl 20 og jeg var i seng omkring kl 2.
Tirsdag var jeg i analogstudiet igen. Her med et fritidsband. En af de andre teknikere er sangskriver og har samlet et band og det skulle vi så have indspillet. En væsentlig anden opsætning en dagen før. Igen en fed indspilning.

Her i weekenden var Maria og mig i sommerhus, men det laver jeg lige et indlæg om lidt senere på dagen. Jeg skal lige have lagt et par billeder over fra min mobil.

mandag den 14. april 2008

Fødselsdag, projektuge og familie/vennedag

Så blev det tid til at lave et lidt længere indlæg. Som tidligere nævnt, havde vi i sidste uge projektuge. Og vi fik efter mange intense timers arbejde vores film færdig.

De sidste 2 dage sad vi 3 mand ved hver vores computer og sled i det for at blive færdige til tiden. Jakob (til venstre), redigerede og lagde effekter på. Kirk (til højre) fik løbende de færdige film stumper over og lave musik til. Jeg kørte rundt på en stor del Oddsherrede og optage film, og var så hjemme på skolen og ligge det ind på en tredje computer (den i midten), for så at overføre det til Jakobs computer. Derudover overtog jeg af og til for Jakob og Kirk når de holdte pauser. Vi arbejdede rigtig godt sammen, og det var fedt at prøve at arbejde så intenst med noget andet end det vi lige laver til hverdag. Vi ligger filmen op på youtube så snart vi lige kan komme til det, så skal jeg nok lige linke til den så i kan se hvad vi fik lavet i løbet af ugen.

Torsdag d. 10. fyldte jeg år og blev 22. Det blev fejret om aftenen med kage og hygge i huset.


Da vi var færdige med kagen, gik vi tilbage til redigeringsrummet for at blive færdige med vores film. Vi endte med at være oppe stort set hele natten, for jeg var nød til at tage afsted hjemover kl 10 fredag formiddag. Vi havde dobbelt job med Husblas fredag og lørdag aften. Begge aftener spillede Maria med i musicalen Hair på Frederikshavn gymnasium. Jeg var inde og se det lørdag aften sammen med de gamle. Det var rigtig fedt at sidde nede i salen og se hende give den max gas på scenen. Hun gjorde det helt vildt fedt, og det var en rigtig god forestilling.

Igår søndag var der familie/vennedag på skolen. Her fremførte alle de forskellige grupper det de havde kavet i den forgangene projektuge. Det hele startede kl 13 og fortsatte til kl godt 18, hvorefter der var spidsning. Jeg havde min kammerat Allan, min dejlige kæreste Maria, faderen, søsteren og moderen på besøg (fra venstre mod højre på billedet herunder). Her er vi lige blevet færdige med aftensmaden i skolens kantine (de øvrige billeder fra dagen, og en masse andre billeder fra skolen kan iøvrigt findes her: http://elev.drh.dk/billeder/v/08F/)


Det var alt for nu. Jeg vender snart tilbage med mere nyt.

torsdag den 10. april 2008

Interessant fund :-)


Igår aftes kørte jeg rundt på Odsherrede for at forsøge at filme solnedgangen til vores film projekt. Det lykkedes ikke pga skyer. Men jeg faldt over dette skilt. Det er altså ikke kun i jylland vi er nogen bønder. De findes altså også herover. :-)

mandag den 7. april 2008

Projekt uge


I den her uge er det almindelige skema tilsidesat til fordel for diverse projekter som vi selv har bestemt. I min gruppe er vi 3 drenge fra mit hus, og meningen er at vi vil lave noget visualart halløj. Det kommer til at bestå af nogle video sekvenser med noget musik. I dag kørte vi rundt i landskabet for at finde nogen steder til nogle gode billeder. I vores søgen fandt vi den lille stig med tilhørende allé. Et fantastisk dejligt sted midt i naturen på noget der lignede en rigtig forårsdag. :-)

Indspilning i digitalstudiet


Langt om længe blev det tid til endnu et blog indlæg. Jeg beklager igen den længe vente tid. :-) I onsdags og torsdags havde jeg min første session som ene mand i digital studiet. En af guitaristerne havde skrevet en lille søde, men dog alvorlig sang som han gerne ville have indspillet med en lille flok musikere. På billedet er Mads på sax igang med at ligge sidste lag på indspilningerne.

tirsdag den 25. marts 2008

Skumringsstund


Her til aften holdt en af sanglærerne, Nanna, skumringsstund. Hvor hun fortalte om sin vej igennem musikken, og spillede nogen af hendes egne sange. Nogen af lærerne holder i løbet af semesteret skumringsstund og det er som regl rigtig spændende. Det er ret interessant at høre hva de forskellige folk har lavet med musik, hva deres indgangsvinkel har været til det og hva de har oplevet med musik.

tirsdag den 11. marts 2008

Tue West og indspilning i studie 1


Her til aften var der koncert med Tue West (på billedet, ikke så nemt at se, men den er god nok ;-)) . Han er gammel elev herude, og spillede en form for premiere på sin kommende tourne, der starter i næste uge. I eftermiddags havde jeg mit første sammenspilshold i studie 1. Det gik rigtig godt. Vi fik på 3 timer indspillet alle de fundamentale ting. Imorgen skal vi indspille vokaler. I skrivende stund sidder jeg også i studie 1, og indspiller med en pianist og en sanger men et helt andet projekt. Rigtig fedt at have fået sit kørekort.

torsdag den 6. marts 2008

Fødselsdag i huset


Idag fyldte Jakob fra mit 24. Så det blev fejret imorges med en sang. Og nu sidder vi og spiser lagkage. Tillykke Jakob! :-)

tirsdag den 4. marts 2008

Lærerjam


Her til aften var der lærerjam. De fleste af lærerne havde øvet et par timer her i eftermiddag, og spillede så koncert her til aften. Undertegnede stod bag pulten, og jeg fik også lavet en meget primitiv optagelse af det. Ret fedt. Og så en helt anden ting: Idag har vi bare haft en vildt mærkeligt vejr. Imorges var der virkelig godt vejr. Høj solskin fra en skyfri himmel. Lige pludseligt op af formiddagen, blev der overskyet og vi fik hagl. Så blev det middag og solen kom frem igen. Hen over eftermiddagen fik vi gråvejr, og nu ligger der så 1cm sne over det hele. Global opvarmning eller ej, det er godt godt nok at blive klog på vejret for tiden. :-)

Frisk lille morgen indslag


Under morgensamlingen og efter morgensang bliver ordet givet frit. Så her kan folk give beskeder og komme med små hurtige indslag osv. Imorges opførte to af drengene Postmand Per iført røde postjakker. Det var rigtig sjovt. :-)

mandag den 3. marts 2008

En dejlig weekend


Forrige weekend slog jeg et lille stykke af en fortand, så der blev en skarp kant. Rigtig irriterende. Så jeg fik en tid hos tandlægen i fredags, og var derfor nød til at tage hjem torsdag. Jeg havde ikk fortalt det til Maria, så hun blev rigtig glad og overrasket da jeg pludselig stod hjemme hos hende en dag før tid. :-) Det var dejligt at se hende igen efter 10 lang dage. Mens Maria var i skole fredag, fik jeg fikset min tand. Jeg var også lige et smut forbi lægen og få klaret et par småting der. Så det var det helt store serviceeftersyn. :-) Lørdag hyggede vi os om dagen, og var til 3x18års fødselsdag om aftenen. Søndag eftermiddag gik vi en tur i skoven for at få noget frisk luft. Det var rigtig skønt. Maria fandt nogen vintergækker, og er på billedet igang med at plukke en bukket til min mor. Tak for endnu en dejlig weekend min skat. Jeg glæder mig til at se dig igen på fredag.

torsdag den 28. februar 2008

Første færdige flightcase


Som et af mine valgfag har jeg flightcase byg. Og idag blev min første kasse færdig. En guitarkasse til min Fender Jazzmaster.

Klassisk klaver session


I tirsdags til højskolecafé, spillede Kirk fra mit hus et klassisk impressionistisk stykke på klaver. Jeg blev ret grebet, og aftalte med ham at vi skulle indspille det. Så kl 23 igår aftes gik vi igang. Vores dejlige Steinway flygl står i samlingssalen, og det fede er at der fra salen går kabler op til studie1. Vi valgte at indspille om natten af flere grunde. Dels fordi skolen så stort set er tom og vi derfor ikke blev forstyret. Og dels fordi der opstår en eller anden ro når man arbejder med musik om natten. Så kl halv 4 i nat var vi færdige med indspilning, mix og en hurtig master. Og kl 4 lå jeg i min seng og lyttede til Clair De Lune. En rigtig god session.

tirsdag den 26. februar 2008

Endeligt! :-)


Så fik jeg langt om længe mit "studiekørekort". :) Så nu har jeg fri adgang til de 2 store studier, og må tage musikere med og indspille med dem. Prøverne var ret lige til. Det eneste vi skulle var at sætte nogen helt simple ting op, og vise at vi har forstået signalvejene i studiet og brugen af mixerpultens funktioner. Rart at få det overstået.

fredag den 22. februar 2008

???


Stripdart... Tja... To af drengene fra hus 1 opfandt det med dartskiven i vores hus. Jeg forstod det ikk. Grundidéen med spillet gav sig selv. Underholdningsværdien skal opleves. :) I aften har vi holdt en rigtig god og hyggelig fest, som afslutning på en rigtig god uge.

Evaluering af liniefagsugen


Efter en fed uge, sidder vi lige nu og evaluere på ugens forløb. Hele vejen rundt er folk stort set fuldt ud tilfredse.

torsdag den 21. februar 2008

Liniefagsuge

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at få skrevet lidt mere her på siden. Jeg beklager at det har stået ret stille i et par uger. Men den ene uge skete der ikke det helt vilde, og i den her uge har der været fuld knald på. :0)

I mandags startede vi op med liniefagsuge. Vi har på tekniklinien været delt op i 4 grupper og haft forskellige opgaver ugen igennem. Konceptet for ugen var at alle teknikerholdene indspillede et sammenspilshold i analogstudiet en dag, indspillede et andet sammenspilshold i digitalstudiet, lavede 2 mini live koncerter i salen (en lige før middagsmaden, og en igen om eftermiddagen), og slappede af den sidste dag.

Hele mandag var jeg i vores analogstudie, hvor jeg sammen med min makker Mads og "gæstelærer" Carsten (som jeg tror hedder Haller til efternavn, manden der indspiller og producere Outlandish. Er på billedet herunder) indspillede en sang med et af de sammenspilshold der skriver egne numre. Musikken var genremæssigt World-agtigt, men der var en massen andet indover. Rigtig fedt.

Tirsdag var vi i salen for at lave livelyd. Gæstelæren her var en gut der hedder Claus. Han har i mange år arbejdet for et af de store lydfirmaer der hedder Moto. Det var ret lærerigt at snakke og arbejde med en mand med mange år i livelyd verdenen. Så der fik vi lært nogle gode tricks. Middags koncerten var noget afslappet jazzet noget, og om eftermiddag var der rock'n'roll med Toto, Foo Fighters og Kings X. Begge ting var rigtig fede og lave på hver deres måde. Meget detaljeret og "lækker" lyd til jazzen, og da rocken kom på fik vi afprøvet hvad både højtalere og publikum kunne holde til. ;0) Vi fik rigtig god respons fra Claus, så igen en rigtig fed dag.
Manden med pulten.


Mads og mig, der har arbejdet sammen den her uge. Her efter 2 veloverståede live koncerter.

Onsdag var vi i digital studiet sammen med en af vores daglige lydtekniklærere Søren. Her indspillede vi et rockhold som spillede et Kashmir nummer der hedder Leathercrane. Igen en rigtig fed dag med fingrene dybt begravet i endnu en mixerpult.

En meget koncentreret gennemlytning i mixfasen. :0)

I dag torsdag har vores lille tomands hold så haft "hviledag". Jeg har brugt dagen på at støve lidt rund i studierne og i salen´og givet en hånd med hvor der var brug for det.

Det har været en rigtig fed uge med en masse spændende ting. Det var rigtig dejligt at få lov til at arbejde koncentreret i studierne en hel dag i træk. Desværre er en dag til at indspille, overdubbe og mixe et nummer ALT ALT for lidt tid. Men så'n er vilkårene i den her uge, og det har mere handlet om at prøve hele processen af, end at lave et perfekt kunstværk. Set i det lys syntes jeg at alle de indspillede sange er blevet rigtig fornuftige. Så helt igennem en god og ret intens uge.

Jeg vil se om jeg ikke lige kan tage mig lidt sammen og få posten nogen indlæg lidt oftere her på bloggen. Så jeg regner med der bliver lidt hyppigere opdateringer fremover.

Det var alt for nu.

Hov nej!
Det skal da lige siges at Maria og mig i mandags havde været kærester i et halvt år. :0) Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til hende igen fredag d. 29.

torsdag den 7. februar 2008

Første jam aften


I aften blev den første jam aften afholdt. En går op med en sang, og så hopper man ellers bare på scenen og tar du instrument og spiller med. :) Her er det mega jazz jam der endte med hele scenen var fyldt.

tirsdag den 5. februar 2008

DRH forlag og en masse andet


Idag er der sket en hel del ting. Imorges søsatte jeg min musik-filmklub, og det initiativ er blevet rigtig godt modtaget af både eleverne og lærerne. Konceptet er at vi ser koncertoptagelser, dokumentarfilm og ellers musik relaterede film. Første film viser jeg imorgen aften. Idag var også dagen hvor DRH-forlag så dagens lys for første gang. Første udgivelse er af en af klaverlærerne, som har lavet en ny brugsklaverbog. Så der blev holdt reception med champagne og pindemader og det hele. Bogen kan forøvrigt købes via højskolens hjemmeside: www.drh.dk . Her til aften var der koncert med Cirkels, noget jazz, pop et-eller-andet noget. Første koncert i salen med undertegnede bag pulten. :-) En noget større opsætning end i fredags, med mange flere ting i spil. Men det gik rigtig godt og jeg fik ros af musikerne, så det var super fedt. På tekniklinien er vi efterhånden ved at være så langt at vi nok kan tage vores kørekort til studierne i løbet af næste uge. Det blir fedt, for så må vi tage sammenspilsholdene med i studiet. Og så kan vi komme igang med at bruge studie faciliteterne for alvor.

mandag den 4. februar 2008

Tak mor! :-)


Efter en rigtig god weekend hjemme hos min dejlige kæreste og familien, kom jeg tilbage på skolen søndag aften. Mor havde bagt fastelavnsboller til huset, som netop er blevet spist. De var rigtig gode, og jeg skulle hilse og sige tak fra hele huset mor. ;-)

fredag den 1. februar 2008

Så fik han lavet noget live lyd


Første live koncert i caféen med LPJensen bag pulten. Sussi Hyldgård (dansk jazz sangerinde og komponist, mest kendt rundt om i europa) med band, som talte en af lærerne på bas og en franskmand på trommer. Jeg var eneste tekniker på koncerten til både opsætning og afvikling, og skal jeg være lidt selvfed. Så gik det rigtig fedt. Musikerne var ihvertfald glade og tilfredse, så det har nok ikke været helt ved siden af. :-)

Sne...!?


Det var en kort fornøjelse med det sne. :-)

Så faldt sneen på sjælland


Efter en nat med lyn, torden og uvejr, vågnede vi op til årets første sne. Godt nok ikke så meget, meeen det er der. Tordenvejret i nat var lige henover hovederne på os. Ca kl 10 i 2 vågnede både mig og min værelseskammerat ved et kæmpe brag, og her til morgen kunne vi konstatere at HFI'en var sloget ud i de fleste huse. Og dem der så ikke lige havde fået slået det til igen i nat, ja de fik koldt bad imorges. Heldigvis havde nogen fra mit hus været oppe og slå vores til. :-)

onsdag den 30. januar 2008

Jjaaazzzzz...


Jazz koncert med Lars Winther trio. En meget afslappet og helt udemærket koncert, men ikke den fedeste jazz koncert jeg har været til.

Første tur hjem til nordjylland


Jeg vil lige fortælle lidt om sidste weekend, som var min første tur hjem siden skole start. Efter en lidt for livlig sejltur til Århus og noget mere rolig og behagelig bustur til Aalborg, blev jeg samlet op af mine forældre og min dejlige kæreste. Det var en rigtig dejlig overraskelse at Maria var med ude og hente mig. Og efter ikke at have set hinanden i 10 dage var gensyns glæden jo selvsagt rigtig STOR. Lørdag var vi en tur i Holstebro og søndag stod den på afslapning. Vi gik (og kørte på den 4hjulede crosser) en tur i skoven for at få noget frisk luft. På billedet er Maria kravlet op i et skydetårn og sidder og spejder efter nogle dyr. Det var skønt at være hjemme ved hende og familien igen.

tirsdag den 29. januar 2008

Første gang i studiet


Første mixsession med undertegnede bag pulten. :-) Igår aftes indtog jeg for første gang Studie1 ene mand. Da vi endnu ikke har fået vores studie "kørekort" må vi ikke tage musikere med i studiet. Så jeg benytter tid til at lære mixeren bedre at kende ved at mixe færdig indspillede projekter jeg har til at ligge. Så første band gennem pulten blev Husblas. Det er en sand fornøjelse at have så meget lækkert udstyr til rådighed. I løbet af 3 timers leg og lær fik jeg det første af 4 Husblas numre færdig. I aften skal jeg derop sammen med en af de andre teknikere, og her skulle vi gerne må minimum 1 numer mere. Det er jo med at udnytte tiden fornuftigt, for når først vi får vores "kørekort", bliver der rift om studierne så vel som teknikerne. For så vi alle sammenspilsholdene i studiet med deres sange.

mandag den 21. januar 2008

Introfest, kollektive tømmermænd, husmiddag og opstart på en ny uge

Efter en hurtig update om søndagens tons og leg, vil jeg lige fortælle lidt mere detaljeret om introfesten, weekenden og opstarten på en ny uge. Hvor vi nu har taget hul på vores rigtige skema.

Fredag aften havde vi introfest og melodigrandprix. Hvert hus fik dagen til at skrive en sang til grandprixet. Ret sjovt at skal forene så mange vidt forskellige musikere, med hver deres musikalske præferencer og på meget stor niveau forskel. Men alle gik frisk til opgaven, og i løbet af dagen fik vi lavet en sang om at starte på den rytmiske højskole. Vi startede aftene med festmiddag i kantinen, og gik så overi højskolens café til MGP. Alle huse opførte deres numre og bagefter gik vi ud i husene og voterede. Der skulle uddeles point for bedste sang og for bedste sceneshow. I Hus2 blev vi nr. 2 i bedste sceneshow. Alle sangene er som sagt blevet optaget på video, men ikke alle er uploadet på youtube endnu. Dem der er kan ses på dette link: http://www.youtube.com/results?search_query=drhmgpf08&search=Search
Efter MGP'et var færdig, blev der festet godt igennem ;0)
Lørdag gik med.... hmmmm... tja... absolut intet fornuftigt. :0)
Alle var mere eller mindre medtaget fra fredagens fest, så vi endte med at smidde et par madresser ind i stuen og så var der ellers dømt afslapning og kollektiv tømmermands pleje.


Jeg tror nok vi ialt kørte 5 film igennem, men jeg tror ikke der var en af os der så det hele af dem allesammen.

Søndag var der som tidligere skrevet "tons og leg". Om aftene lavede vi mad i huset og holdt et lille lukket middagsselskab. Vi havde regnet med vi kunne låne kantinens køkken som vi sådan set havde aftalt med dem, men nej. Da det kom til stykket ville de ikke lade os bruge det alligevel. Men maden var købt og vi havde meldt afbud til aftensmaden i kantinen. Så var der kun en mulighed: At bruge vores fantastiske og vildt lækre samtalekøkken i huset...
No need to say: Men samtalekøkken skal her forståes som helt vildt lille thekøkken, der IKKE er beregnet til seriøs madlavning og slet ikke til 12 personer. Men ved fælles hjælp fik vi lavet en rigtig lækker gang Saltimbocca (marineret kylling med parmaskinke omking), pesto og spaghetti. En rigtig hyggelig aften.

Vi har ret hurtigt fået et rigtig godt fællesskab i huset, og vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

Idag mandag startede vi op med det rigtige skema. Jeg har haft 2 obligatoriske fag og et valgfag. Af de fælles obligatoriskefag har jeg haft sang, dans og spil (SDS) og Horisont. Og så mit første valgfag teori/hørelære. SDS handler i alt sin enkelthed om at lære om rythmer på mange forskellige måder. Horisont er et fag hvor vi snakker politik, nyheder og hvad der ellers sker af samfundsrelevante ting rundt om i verdenen. Teori/hørelære er bare "tør" teori. Men i mange sammenhænge er det rart at have styr på de grundliggende ting i musikken.

I morgen og overmorgen står den på lydteknik det meste af dagen. Det bliver rigtig fedt.

Det endte godt nok med at blive et lang indlæg. Jeg håber i har nydt læsningen. Jeg vender frygteligt tilbage inden længe. ;0)

søndag den 20. januar 2008

Tons og leg


Idag søndag har vi er i eftermiddag haft tons og leg. Som sådan set bare var en vollyball turnering. Vi blev kørt til Fårevejle hallen (20 mins kørsel fra højskolen) i busser. Efter en kort omgang opvarmning, blev vi delt op på 7 hold. Sjovt og se hvordan folk blev grebet mere og mere af stemningen og kampånden for at vinde. Fredag aften havde vi melodigrandprix. Rigtig sjovt. Alle sange blev optaget på video, og er påvej ud på youtube, så jeg vender lige tilbage med adressen når de er uploadede.

torsdag den 17. januar 2008

Teaterleg


Teaterleg, her blev vi inddelt 7 grupper og skulle opføre Rødhætte på hver vores måde. På billedet som opera (vildt underholdende :-)), i min gruppe lavede vi den som børnteater. En rigtig underholdende formiddag. I eftermiddag står den på gåtur til stranden, med vinterbadning for dem med de lyster.

onsdag den 16. januar 2008

Første mand i studiet


Så kom vi så småt igang med det vi er her for: Lydteknik og musik. Efter en masse introduktion kom vi på tekniklinjen igang med at indspille, en til lejligheden hjemme komponeret sang. 9 ud af 11 teknikere har musik baggrund, så vi har folk til et helt bandt. Hvilket er ret praktisk, da musikerne ikke er blevet sat på endelige hold endnu. Det var lækkert at komme rigtigt igang, og det bliver rigtig fedt når vi får vores "kørekort", så vi må gå i studierne og arbejde selv.

mandag den 14. januar 2008

Så flyttede jeg ind: Hus 2 Værelse 5


Her er så mit lille private hjørne de næste 23 uger. En seng, en opsagstavle, en hylde, et skab og en knage. Og så selvfølgelig alt det halløj jeg kan proppe ind under sengen.
Første dag forløb som så'n stille og roligt rent aktivitetsmæsigt. Men der var godt nok en enorm mængde indtryk der skulle fordøjes, og det var ikke dem alle der var lige fede. Først var der i
ndkvartering, indskrivning og rundvisning. Hvor der var mulighed for at få et hurtigt overblik over skolens faciliteter (som er RIGTIG fede). Så blev det tid til at tage afsked med De gamle og Maria. Det var godt nok svært at se bilen forsvinde ud af grusvejen og vide at jeg ikke skal min kæreste igen før d. 25. :0(
Resten af dagen gik med velkomst, aftensmad, på at komme ordenligt til rette på værelset og måde de mennesker jeg nu er blevet sat i hus med.
En på mange måde rigtig spændende dag. Jeg kan mærke allerede nu, at jeg godt nok lige skal vende mig til at dele mit værelse med en anden, og til at bo så tæt sammen med så mange nye menneske. Men det skal nu nok gå det hele. Så som sagt en rigtig stor mænge indtryk, der lige skal sluges og bearbejdes.

Idag (d.14.) startede vi dagen med husmøde, hvor vi fik hilst på vores huslære. Hele formiddagen gik med introduktion af alle de mere praktiske ting. Over middag blev vi delt ud på vores linjer, og fik en introduktion til vores hovdefag (mit lydteknik). Studie faciliteterne på skolen er FEDE. Et stort analog studie hvor derogså kan optages digitalt (hvor jeg får min daglige gang), et fuld digitalt studie som bliver opdateret i løbet af ugen (for nørderne: det absolut nyeste Protools setup, som skulle være det første af sin slags i DK), og 2 små digital studie.
Den første uge her er der mange fælles aktiviteter, og alt muligt andet nødvendigt halløj.
Jeg glæder mig til at skrue på nogen knapper, lære en masse og få lavet noget god lyd.

lørdag den 12. januar 2008

Så blev der pakket


Så fik jeg pakket alle mine ting til de næste 23uger. Jeg håber jeg har husket det hele, ellers må jeg få det sidste med når jeg vender hjem om 14dage. Det er godt nok en mærkelig fornemmelse at pakke sit liv ned på den måde, for at flytte det 250km hjemmefra. Nå men nu vil jeg have det hele pakket i Golfen, så jeg er klar til afrejsen imorgen tidlig kl halv 9.

10 str i forskel!