
Her er så mit lille private hjørne de næste 23 uger. En seng, en opsagstavle, en hylde, et skab og en knage. Og så selvfølgelig alt det halløj jeg kan proppe ind under sengen.
Første dag forløb som så'n stille og roligt rent aktivitetsmæsigt. Men der var godt nok en enorm mængde indtryk der skulle fordøjes, og det var ikke dem alle der var lige fede. Først var der indkvartering, indskrivning og rundvisning. Hvor der var mulighed for at få et hurtigt overblik over skolens faciliteter (som er RIGTIG fede). Så blev det tid til at tage afsked med De gamle og Maria. Det var godt nok svært at se bilen forsvinde ud af grusvejen og vide at jeg ikke skal min kæreste igen før d. 25. :0(
Resten af dagen gik med velkomst, aftensmad, på at komme ordenligt til rette på værelset og måde de mennesker jeg nu er blevet sat i hus med.
En på mange måde rigtig spændende dag. Jeg kan mærke allerede nu, at jeg godt nok lige skal vende mig til at dele mit værelse med en anden, og til at bo så tæt sammen med så mange nye menneske. Men det skal nu nok gå det hele. Så som sagt en rigtig stor mænge indtryk, der lige skal sluges og bearbejdes.
Idag (d.14.) startede vi dagen med husmøde, hvor vi fik hilst på vores huslære. Hele formiddagen gik med introduktion af alle de mere praktiske ting. Over middag blev vi delt ud på vores linjer, og fik en introduktion til vores hovdefag (mit lydteknik). Studie faciliteterne på skolen er FEDE. Et stort analog studie hvor derogså kan optages digitalt (hvor jeg får min daglige gang), et fuld digitalt studie som bliver opdateret i løbet af ugen (for nørderne: det absolut nyeste Protools setup, som skulle være det første af sin slags i DK), og 2 små digital studie.
Den første uge her er der mange fælles aktiviteter, og alt muligt andet nødvendigt halløj.
Jeg glæder mig til at skrue på nogen knapper, lære en masse og få lavet noget god lyd.

1 kommentar:
OK, det lyder spændende. God fornøjelse med alle knapperne - og med alle de andre udfordringer!
Send en kommentar